Er du interesseret i at arbejde som ledsager hos CareConnect? Vi søger engagerede og omsorgsfulde mennesker, der ønsker at gøre en forskel for borgere med fysisk eller psykisk handicap.
🟢 Ledsageropgave – Bøgealle 14, Ribe
Om borgeren
Han er en glad og aktiv 43-årig mand med fuld fart over feltet. Han er hjerneskadet og spastiker og sidder i kørestol. Med den ene arm kan han komme lidt rundt selv, men det kræver store anstrengelser – på ture skal han hjælpes med at komme frem.
Han forstår meget af det talte sprog og har en god hukommelse. Han kommunikerer med enkelte ord og lidt tegn til tale – fx ja, nej og andre velkendte udtryk.
Hvad går opgaven ud på?
Borgeren har stor glæde af at komme ud og få gode oplevelser. Som ledsager tager du ham med ud – det kan være ture i naturen, i byen, til arrangementer eller andet han har lyst til. Transport foregår med flextaxa.
Han har brug for hjælp til det meste og kan ikke selv overskue konsekvenser. Hvis han vil noget, der ikke kan lade sig gøre, kan han blive frustreret – her er det vigtigt at være rolig og tydelig.
Vi søger dig der…
- Er rolig, tålmodig og tryg i fysisk nærvær
- Er komfortabel med at hjælpe en person i kørestol
- Kan kommunikere enkelt og tydeligt
- Har lyst til at skabe gode oplevelser for et andet menneske
Erfaring med handicap er en fordel, men ikke et krav.
Interesseret?
Ring eller skriv til os – vi glæder os til at høre fra dig!
📞 +45 61 77 67 03