Om Vikarservice
CareConnect vikarservice tilbyder vikardækning inden for børn – unge, samt voksen – handicap og ældreområdet.
På baggrund af vores socialpædagogiske viden og erfaring i, at støtte og arbejde med mennesker i udsatte positioner, har vi erfaret at der ofte kan være et behov for kompetent vikardækning i spidsbelastede situationer.
Vision & Værdisæt
Care Connects vision er at imødekomme de eksisterende udfordringer, vi i dag ser på social og sundhedsområdet med undernormering, og manglen på kvalificeret personale – samt at træde til når et akut eller længervarende vikarbehov opstår. Dette gør vi ved at bygge bro mellem vores vikarnetværk, og de institutioner som til dagligt står og mangler hænder. Her er vores mission at levere faglig og fleksibel arbejdskraft, hvor det rette kompetencematch altid er første prioritet.
Hos CareConnect tager vi udgangspunkt i, at uanset hvilke udfordringer og behov man har, så gør mennesker det bedste de kan, med de ressourcer de har. Derfor navigerer vi også altid autentisk ud fra, at møde mennesker med rummelighed og forståelse for deres situation, så vi i fællesskab kan hjælpe den enkelte med at tage ansvar og del i eget liv.
Samarbejdet imellem
Hvis det er muligt, vil der altid blive arrangeret et for-besøg, inden der indgås en samarbejdsaftale.
Dette med henblik på, at få afstemt vores såvel som jeres forventninger til samarbejdet, og de opgaver vi skal varetage. Vi ser ligeledes kommunikationen som en vigtig del af samarbejdet. Vi er løbende i tæt dialog med både vores samarbejdspartnere og vikarer, hvor vi altid er åbne overfor feedback omkring vores service og ydelser.
Faglighed og ressourcer i fokus
Fagligheden skaber grundlaget for kvaliteten, af det arbejde vi udfører. Hos os kan vi både tilbyde faglærte og ufaglærte vikarer. Vi ser det som en værdifuld ressource, når en medarbejder udover det faglige, kan gøre brug af sine personlige egenskaber – hvilket altid er med i vores overvejelser, når vi matcher en vikar til en opgave. Dette så vi bedst muligt kan bringe vikarernes kvaliteter og erfaringer i spil.
Hvilke områder beskæftiger vi os med?
Vi er uddannet indenfor det socialpædagogiske felt, og har bred erfaring i arbejdet indenfor døgninstitutionsområdet – herunder børn og ungehjem.
Vi løser ligeledes opgavebehov indenfor sundheds og ældreområdet, hvor vi i fællesskab er med til at skabe tryghed og omsorg for vores borgere.
Vi dækker:
- Børn og ungehjem for anbragte børn og unge
- Bosteder for udviklingshæmmede med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse
- Plejehjem/plejecentre
- Psykiatri/socialpsykiatri
- Enkeltmandsprojekter og afskærmning